popart
                               //
Hello there 


Jeg har egentlig aldrig været helt vild efter at læse blogs, men har altid haft en masse på hjertet, og en stor drøm om at blive fotojournalist. Men i dag, på denne våde og triste sensommerdag i august, besluttede jeg mig for, at nu skulle jeg have mig en blog! Med hovedformålet at dele mine billeder og især bruge bloggen som kommunikationskilde, når jeg om et halvt års tid rejser til Ghana, som praktikant på en skole, hvor jeg til den tid, har store planer om at være en hajblogger. Jeg vil fortælle dig om min rejse til Ghana,, som du kan læse under “Le Europa in Africa”, jeg vil dele min afhængighed af Instagram, @LeEuropa og så bruger jeg også denne side til obligatorisk portfolio over mit toårige forløb med billedkunst – dog halter opdateringerne lidt på den front.
Jeg vil gerne præsentere mig selv, så du danner dig et billede af, hvilken person der gemmer sig bag, netop denne nyopstartede blog, som har brug for støtte.

Mit navn er Lenette Nygaard Sørensen, blandt venner oftest kaldt Le, men også alt fra Lenut, Lene, Lenne, Ette, til Babs, Badut osv. osv. er dog ikke særligt begejstret for nogle af disse navne, men det er jo først der, at folk synes det er rigtig sjovt ;-) Jeg er 22år! Til daglig går jeg på læreruddannelsen i Aalborg, på mit tredje år, jeg har dansk som hovedfag, jeg afsluttede dette fag i sommers og er nu netop startet med billedkunst og historie, hvilket jeg synes er vildt spændende so far. Jeg bor i min egen lejlighed i Aalborg C, men er oprindeligt fra Brønderslev, men grundet at jeg er født i Aalborg, har haft utallige shoppeture til byen, min morfar er bosat på Boulevarden og at jeg har haft min gymnasietid på HHX i Saxogade, og nu bosat i byen på andet år, så føler jeg virkelig at jeg er aalborggenser helt inde i hjertet. Jeg er storesøster, til Kristine på 20 og Frederikke på 17, de er som de fleste teenage søstre – fucking irriterende. Jeg holder meget af min familie, jeg prædiker om, at jeg gerne vil bo i Aarhus eller København, men tror nu inderst inde at Aalborg er fint for mig, da jeg dermed ikke har langt hjem til mine forældre og søstre, og derfor kan se dem så ofte jeg vil, uden at skulle ud på en dagsrejse.

Min helt store passion er fotografering og arbejde med samme, jeg har en drøm om at blive fotojournalist, men i og med at de studiepladser ikke hænger på træerne, så lever jeg i drømmen og forbedre jeg mig, så godt som jeg nu kan.

Det var lidt om mig.